Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
B_handelsrejsende_final_lowres

NYHED 2026
Riberødder - børnenes vikingeby

Leg jer ind i vikingernes verden

Hvordan var det egentlig at være barn i vikingetidens Ribe? Det får I svar på, når I træder ind i Riberødder – børnenes vikingeby, hvor I kan lege jer tilbage til vikingernes verden

Hvilken viking er du?

Er I klar? Så rejser vi tilbage til vikingernes Ribe.

 

I Riberødder – børnenes vikingeby kan I opleve, hvordan det var at leve i Ribe for mere end 1.000 år siden.

 

Vil I være håndværkere, der laver smukke perler af glas, kamme af rensdyrgevir eller smykker af bronze? Vil I lege handelsrejsende fra fjerne egne eller vikingefar, -mor og -børn? Eller vil I hellere være farlige krigere, der træner til kamp? I bestemmer selv.

 

Rør, føl, duft og leg jer ind i historien i Riberødders autentiske og sanselige udgave af Ribe i 800-tallet.

Design uden navn (33)

Tør du tage den uhyggelige vej?

I kan komme til Riberødder – børnenes vikingeby på to måder.

 

Hvis I tager den første vej, ankommer I som rejsende med skib til byen, og I træder ind i den travle handelsgade, hvor alverdens sjov udfolder sig.

 

Hvis I tager den anden og lidt mere uhyggelige vej til Riberødder, kommer I først til gudernes verden, op gennem mørket i Mimers brønd. Men pas på Odins ravne Hugin og Munin – de holder øje med jer!

Design uden navn (24)

Historien gemmer sig i legen

Riberødder er skabt til leg og sanselighed, men historien er aldrig langt væk. Måden, som byen er bygget på, og husene, håndværkene og genstandene har alt sammen rod i virkeligheden. Hele oplevelsen bygger nemlig på arkæologiske fund fra Ribe og vores store viden viden om vikingetidens hverdagsliv – noget, I kan lære endnu mere om i vikingetidsudstillingen.

 

Alt, hvad I finder i Riberødder, er inspireret af Ribes fortid, og det er skabt til at blive rørt og leget med, så børn får en sjov og sanselig oplevelse af historien.

Design uden navn (32)