Undervisningsforløb
Lær om vikingerne med alle sanser
Tag din klasse med i Riberødder – børnenes vikingeby, og lad eleverne opleve vikingetiden med både kroppen og fantasien.
Museets formidler giver først en kort introduktion til vikingernes verden og Ribe i 800-tallet. Derefter går eleverne på opdagelse i Riberødder sammen med formidleren.
I Riberødder må eleverne røre ved det hele. De kan udforske husene, handelsgaden og værkstederne, lege sig ind i vikingernes hverdag og prøve kræfter med historien på egen hånd.
Undervejs kan eleverne stille alle de spørgsmål, der dukker op.
Forløbet slutter med, at eleverne får lov til at slå deres egen vikingemønt, som de naturligvis får med hjem.
Hvordan booker jeg forløbet?
Du booker forløbet via formularen nederst på siden.
Forløbet kan bookes mandag-fredag kl. 10-15 - dog ikke i skolernes ferier.
Vær opmærksom på, at forløbet skal bookes senest 14 dage i forvejen. Ønsker du at booke forløbet med kortere varsel eller uden for overnævnte tidspunkter, kan du kontakte os på booking@musvest.dk
Har du spørgsmål til Kom med til vikingernes Ribe, kan du kontakte os på formidling@musvest.dk
Udfyld denne formular for at booke undervisningsforløbet Kom med til vikingernes Ribe - så vender vi tilbage hurtigst muligt.