Leg middelalderen ind, og dyk ned i nordens spændende gudeverden. Børn må gerne tage deres forældre med.
Der er fyldt med middelalderdragter og blomsterkranse, spil, heste og lanser, så det er bare at komme i gang med at lege middelalder.
Pas lille “Valdemar den Unge” i dronningens værelse, lav lækker mad eller stig op på hesten og deltag i ridderturneringen.
Hvil dig i skyggen af livets træ, Yggdrasil og dyk ned i de fascinerende fortællinger om de nordiske guder, mens du sidder trygt lænet op ad Midgårdsormen.
Du kan også samle kæmpepuslespil, se filmen om verdens opståen og skrive dit navn med runer. Eller hvad med et smugkig på menneskes liv i Midgård gennem de magiske kikkerter?
læs mere om oasen Asgård