2024: Nissemor fortæller

Hygge og læring for de yngste i børnehaver og 0.-3. klasse

Nissemor fortæller igen i år julehistorier på Museet Ribes Vikinger for alle børnehaver og 0.-3. klasser i Esbjerg Kommune. Kom ind på museet til en hyggelig formiddag i julens tegn og hør nissemor fortælle om julens smage og dufte med udgangspunkt i nogle af de krydderier, som kom med korstogsridderne til Europa. Der bliver sikkert også tid til en enkelt julehistorie.

Det koster 150 kr. per klasse at deltage. Fortællingen varer ca. 30 minutter, hvorefter I er velkomne til at gå på opdagelse på museet og lege i aktivitetsudstillingen, Dagmar og Valdemar. Der er også mulighed for, at I kan spise jeres madpakker på museet.

Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at booke tid til din stue eller klasse.

Det praktiske

Periode: 3.-17. december
Dage: Tirsdage, onsdage, torsdage, fredage
Klokkeslæt: kl. 10, kl. 10.45, og kl. 11.30
Pris: 150 kr. pr. hold for ½ time
Mad:I må spise jeres egen mad, hvis I køber drikkevarer hos os
Bestil juice :Bestil juicebrikker, 8 kr. stk, hos os på tlf. 76 16 39 60.